Generalforsamling 2021

Referat fra Generalforsamling

D. 16.06.2021

Dagsorden:

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning

3. Regnskab

4. Indkomne forslag

5. Budget og fastsættelse af bidrag

6. Valg til bestyrelsen

7. Valg af revisor

8. Valg af revisor suppleant

9. Eventuelt

Deltagere: Karina nr. 85, Jette nr. 93, Vibeke nr. 99, Preben nr. 102, Gyda og Keld nr. 103, Frode nr. 106, Karen og

Henning nr. 108, Sanne og Peter nr. 115, Lissie og Tom nr. 118, Leif nr. 121, Bente og Willy nr. 125, Martin nr. 126,

Else nr. 127

Referat:

1. Valg af dirigent: Peter Bøving

2. Bestyrelsens beretning:

Kære Sløjfe beboere – Velkommen til GF 2021

2020/21 i Sløjfen har været præget af mange fraflyttede og nye tilflyttere.

Heldigvis er Sløjfen et populært boligområde i Næstved og husene er som regel ikke

til salg så længe.

Bestyrelsen har et godt samarbejde med byens ejendomsmæglere og vores

velbesøgte hjemmeside og Facebook gruppe , sikrer en synlig grundejerforening og

en god modtagelse i Sløjfen.

På grund af COVID har bestyrelsen ikke været rundt og byde velkommen med en lille

indflytnings blomst og et sæt vedtægter. Det er en praksis vi vil genoptage, når

Danmark er vaccineret og tilbage til en normal hverdag.

Bestyrelsen har undladt at udsende kontingentopkrævningen på 700 kr., for 2021.

Det skyldes at vi har en formue på mere end 600.000 kr. og at vores bank opkræver

negative renter og nye gebyrer.

I den situation finder bestyrelsen ikke, at vi skal udbygge foreningens formue.

Side af 1 3Strategien er stadig at være velpolstrede og klar til vi skal overtage de private fælles

veje fra Næstved Kommune. I 2022 foreslår bestyrelsen, at vi vender tilbage til et

normalt budget og et kontingent på 700 kr. kontingentet dækker udgifterne til

foreningens drift, og kontingent til Fællesforeningen, og efterlader os med en formue

på lidt over 600.000 kr.

At det er vigtigt at være velpolstrede, og blandt andet kan købe nødvendig advokat

bistand, har den seneste henvendelse fra Næstved Kommune vist.

Næstved Kommunes vejafdeling er af den opfattelse, at vi bor på en privat fællesvej

og derved påhviler den ENKELTE grundejer, at vedligeholde huller i vejen ud for sin

grund, oprette skader på fortov og generelt er juridisk ansvarlig for vejen og fortovets

stand.

Bestyrelsen er ikke enig i kommunens udlægning og vi vil optage en dialog, med

henblik på en afklaring.

I 2021 har vi fundet det helt rigtige gartnerfirma, til at passe Sløjfens grønne

rabatter, træer mm. Vores lokale Ebsen multiservice har vist sig at have gode priser,

en grøn profil og en fantastisk flair for, at vedligeholde området.

Bestyrelsen er rigtig glade for samarbejdet og håber at kunne forlænge kontrakten.

Fællesforeningen drives fortsat økonomisk ansvarligt og bestyrelsen har kunnet

nedsætte kontingentet til 250 kr. pr. Medlem. Samarbejdet mellem foreningerne har

fungeret fint og senest har Fællesforeningen bekostet nogle nye fodboldmål, og

basket kurve på vores fælles grønning.

På bestyrelsens vegne

Henning Mørck

Formand

Generalforsamlingen godkender formandens beretning.

– Der var spørgsmål ang. overtagelse af vejen – Som Formanden forklarede

sammenhængen af, og fordelen ved overtagelse af vejen.

3.Regnskab: Preben gennemgår regnskabet, som er udsendt sammen med

indkaldelsen til generalforsamlingen. Det godkendes af generalforsamlingen.

4. Indkomne forslag: Ingen indkomne forslag.

5. Budget og fastsættelse af bidrag: Preben gennemgår budget 2022, som

er udsendt sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen. Det vedtages

af generalforsamlingen.

6. Valg til bestyrelsen:

Side af 2 3Vibeke nr. 99 genvælges til bestyrelsen

Martin nr. 126 genvælges til næstformand

Den sidste bestyrelses post bliver ikke besat, da ingen af de fremmødte

ønskede at stille op.

7. Valg af revisor:

Leif Alfredsen nr. 121 vælges til revisor

8. Valg af revisorsuppleant:

Frode Laursen nr. 106 vælges til revisor suppleant

9. Eventuelt:

Der debatteres følgende:

– Der er store trafikale problemer fra parkeringspladsen ved ungdoms-

boligerne og ned mod nr. 131. Hvordan kan disse evt. stoppes? Forslag

med plastic ”bump” tværs over vejen. Bestyrelsen vil undersøge nærmere.

MEN DET HENSTILLES TIL BEBOERE PÅ STRÆKNINGEN AT KONTAKTE

POLITIET HVER GANG HASADERET KØRSEL OBSERVERES.

– Parkering af 20-25 biler ved ejerboligblokken ved Grønningen. Forslag

med at etablere parkering på Grønningen, hvilket allerede er afslået af

Fællesforeningens generalforsamling.

– Når der er parkerede biler, er det ikke muligt for store lastbiler at passere

og disse må derfor bakke hele vejen tilbage, hvilket slider på vejen.

– Der er inddraget 3 parkeringspladser på pladsen ved ungdomsboligerne

pga. Monoklers etablering, og samtidig henlægges stort pap og skrald på

hjørnet ind til parkeringspladsen. Formanden vil forelægge problemer og

løsningsforslag til Fællesforeningen endnu en gang.

-Det ønskes at bestyrelsen fortsætter arbejdet med at få indkøbt og opsat

Hjertestarter et sted i Sløjfens område. Der arbejdes på at afholde et

hjerte/lunge rednings kursus for interesserede eller på næste general-

forsamling.

– Stenene langs kanterne ønskes hvidmalet, hvilket bestyrelsen vil gøre i

løbet af sommeren.

– Fællesforeningen står for at fjerne de høje grantræer ind mod Mariedals-

vej, samt genplante andet grønt afskærmning.