Dagsorden:
- Valg af dirigent:
Frode Laursen nr. 106
Der er ingen fuldmagter indkommet.
- Bestyrelsens beretning:
Det har været et begivenhedsrigt år i Grundejerforeningen.
Efter mange år, tog Næstved Kommune sig sammen til at overdrage vejene til beboerne.
Man har valgt en løsning, som ikke ligner den løsning Fællesforeningen for Musikbyen fik, og som vi var blevet stillet i udsigt.
I stedet for en løsning, hvor kommunen bringer asfalt, vej og fortov i stand, og overdrager H C Lumbyes Vej til borgerne i en anstændig tilstand, så overdrages vejene efter en “ Vej kendelse “ hvor vejene overdrages efter 30 års slid og manglende vedligeholdelse. Hvilket også kan ses tydeligt på områdets tilstand.
I ”Vej kendelsen” favoriserer Næstved Kommune tillige beboere i lejeboliger og andelsboliger, som får en kæmpe rabat på regningen, som fortrinsvis skal betales af parcelhusejerne.
Mange har anket Kommunes afgørelse, men det er nok tvivlsomt, om der bliver ændret noget i Næstved Kommunes skøn over fordelingen af udgifterne til vejen.
Bestyrelsen afventer et nyt udspil fra Kommunen og har stillet garanti for, at foreningen vil betale for udgifterne ved overdragelsen.
Mange medlemmer har efterspurgt en fælles henvendelse til Fjernvarme værket og Næstved Kommune om, at få fjernvarmen ført ud til vores område. Det er kun den enkelte grundejer som kan beslutte om vedkommende vil overgå til fjernvarme, men bestyrelsen har gjort Næstved Kommune og fjernvarme værket opmærksom på, at Foreningen støtter fjernvarme, som et tilbud til Sløjfen og hele Musikbyen.
Regeringen har senere besluttet, at alle kommuner, skal give borgerne besked om, hvornår de kan tilsluttes fjernvarmenettet, inden jul.
På sidste generalforsamling blev det besluttet, at foreningen skulle investere i en hjertestarter. Hjertestarteren er indkøbt og opstillet, samt tilsluttet den officielle hjerte starter hjemmeside, så alle hjerteløbere (og andre) kan se, hvor der er en aktiv hjertestarter.
Hjertestarteren står ca. midt i foreningen, og kan bruges på voksne og børn. Vi håber selvfølgelig, at hjertestarteren aldrig kommer i brug, men nu har vi den.
Fællesforeningen har skiftet formand – Tak til afgående formand Jørgen Birk fra Carl Nielsens Vej og velkommen til Allan Larsen fra Kuhlaus Vej afd. Poppellunden.
Sidste år kvajede Fællesforeningen sig og fældede nogle grantræer, som var fredede jvf. lokalplanens bestemmelser. Fællesforeningen er blevet pålagt, at genbeplante området. Næstved Kommune overvejer genbeplantnings planen, og bestyrelsen ser frem til nogle fine biodiversitets venlige bede.
Bestyrelsen vil gerne takke Keld Ebsen for hans fine arbejde med vores grønne arealer og genopretningen af vores fortove.
Også en stor tak til Martin Nørby for hans år i Sløjfens bestyrelse. Altid gode input og gode humør. Martin fraflytter området og vi vil savne Martin, når han nu forlader bestyrelsen og området.
Beretningen blev godkendt.
Der blev knyttet en kommentar til overdragelsen af vejen og vejkendelsen: Næstved Kommunes beslutning er anket af en beboer til vejdirektoratet, som svarer, at der ikke ændres noget ved den.
Der var spørgsmål til betalingen af asfalt, men som tidligere besluttet betales det af Sløjfens opsparede midler.
Fjernvarmen kan komme samtidig med der skal asfalt på vejen, tiden må vise om det bliver et problem, bestyrelsen gør Kommunen opmærksom på problemstillingen.
Opfordring: Hvis der mangler lys i gadelamper, eller der er andre problemer med dem, skal man skrive til NK-forsyning på deres hjemmeside.
- Regnskab:
Kasserer Preben Iversen fremlægger regnskab
- Indkomne forslag:
Ingen
- Budget og fastsættelse af bidrag:
Kasserer Preben Iversen fremlægger Budget for 2023 – Bidrag bliver 700 kr.
- Valg til bestyrelsen:
Formand Henning Mørck nr. 108 Genvælges
Kasserer Preben Iversen nr. 102 Genvælges
Bestyrelsesmedlem Lars Nielsen nr. 143 vælges
- Valg af revisor suppleant: Pia nr. 131.
- Eventuelt:
Vi giver nye grundejere en velkomst blomst eller vin. Dette har dog været droppet i corona tiden, men genoptages fremover.