Kap. 1. Foreningens navn og hjemsted.
§1
Foreningens navn er “Grundejerforeningen Sløjfen”.
§2
Foreningens hjemsted er Næstved Kommune.
Kap. 2. Foreningens område og medlemskreds.
§3
Foreningens område er H. C. Lumbyes Vej 80 – 148.
§4
Grundejerforeningens medlemmer er de til enhver tid værende grundejere, som er beliggende inden for foreningens område.
§5
Foreningens generalforsamling kan efter samme regler, som gælder for vedtægtsændringer, træffe beslutning om, at foreningens område skal udvides, således at grundejere uden for foreningens område, men som grænser til det, kan optages som medlemmer af foreningen, at grundejerforeningen skal slutte sig sammen med én eller flere bestående grundejerforeninger for tilgrænsende områder.
Kap. 3. Foreningens formål og opgaver
§6
Stk.l.
Grundejerforeningen forestår drift og vedligeholdelse af fællesanlæg indenfor foreningens geografiske område og udfører de opgaver, der i øvrigt henlægges til foreningen i medfør af lovgivningen.
Stk.2
Grundejerforeningen varetager i øvrigt i overensstemmelse med generalforsamlingsbeslutning herom medlemmernes fælles interesser i forbindelse med de under foreningens område hørende grunde.
Stk.3
Grundejerforeningen er berettiget til at optage de lån og/eller opkræve de økonomiske midler hos medlemmerne, der er nødvendige for udførelsen af foreningens opgaver, samt til at kræve fornøden sikkerhed herfor.
§7
Grundejerforeningen er uafhængig af partipolitiske interesser.
Kap. 4. Medlemmernes forhold til foreningen.
§8
Stk.l
Generalforsamlingen afgør, i hvilket omfang finansiering og administration af de til foreningen henlagte opgaver alene skal ske ved opkrævning hos de enkelte medlemmer eller tillige ved optagelse af lån.
Stk.2
Det enkelte medlem er pligtig at betale de til enhver tid af generalforsamlingen fastsatte bidrag.
Stk.3
Ved ikke rettidig betaling af skyldige beløb skal det pågældende medlem ikke alene betale alle med inddrivelsen forbundne omkostninger, men tillige et rentebeløb på 2% pr. påbegyndt måned af det skyldige beløb.
Stk. 4
Et medlem, der er i restance til foreningen, har ikke stemmeret på generalforsamlingen, ligesom medlemmet ikke kan vælges til tillidserhverv i foreningen.
§9
Stk.l
Et medlem betaler bidrag for hver grund, medlemmet ejer, fra det tidspunkt, hvor der er pligt til at være medlem af foreningen.
Stk.2
Generalforsamlingen kan fastsætte et specielt bidrag (indskud), der skal betales for grunde, når bidragspligt indtræder efter foreningens stiftelse.
§10
Stk.l
I forholdet til tredjemand hæfter medlemmerne ikke for foreningens forpligtelser med andet end deres andel i foreningens formue. Generalforsamlingen kan dog med 2/3 majoritet, jfr. §24.stk.1, vedtage personlig og solidarisk hæftelse for gæld til anerkendt pengeinstitut.
Stk.2
I forhold til foreningen hæfter medlemmerne personligt og pro rata, hvilket også skal gælde for tab, som foreningen har på enkelte medlemmer.
Stk.3
Det enkelte medlem er pligtig efter generalforsamlingens beslutning overfor långivende pengeinstitut at stille sikkerhed for foreningens lån.
Stk.4
Det enkelte medlem er endvidere efter generalforsamlingens beslutning pligtig at stille sikkerhed for foreningens til enhver tid værende krav mod medlemmet.
§11
Stk.l
Når et medlem overdrager sin grund eller på anden måde ophører med at være ejer af denne, er vedkommende fra dette tidspunkt ophørt med at være medlem f foreningen og kan intet krav rette mod dennes formue.
Stk.2
Den nye ejer indtræder i den tidligere ejers rettigheder og forpligtelser over for foreningen, idet den tidligere ejer dog tillige vedbliver at hæfte for eventuelle restancer overfor foreningen, indtil den nye ejer har berigtiget restancerne og overtaget forpligtelserne.
Stk.3
Både den tidligere og den nye ejer er pligtig at anmelde ejerskiftet til foreningen og i forbindelse hermed oplyse den nye ejers navn og bopæl, samt den tidligere ejers nye bopæl.
§12
Et medlem har på generalforsamlingen en stemme.
Kap. 5. Foreningens ledelse og administration.
§13
Stk.l
Generalforsamlingen er grundejerforeningens højeste myndighed.
Stk.2
Medlemmer af ejerens husstand, lejere og andre brugere af grunden har adgang til at overvære generalforsamlingen, medmindre generalforsamlingen beslutter andet. Det samme gælder for repræsentanter for kommunen.
§14
Stk.l
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år primo juni.
Stk.2
Generalforsamlingen indkaldes af bestyrelsen med mindst 3 ugers varsel via Sløjfens hjemmeside, med link fra foreningens lukkede Facebook gruppe, med mindre det enkelte medlem henvender sig til bestyrelsen og begærer modtagelse i papirform eller elektronisk pr. mail. Det enkelte medlem er selv ansvarlig for vedligeholdelse af adresse og mailadresse til bestyrelsen.
Stk.3
Foreløbig dagsorden skal følge med indkaldelsen til generalforsamlingen. Det samme gælder det underskrevne årsregnskab samt forslag til budget for indeværende regnskabsår.
Stk.4
Forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før mødet.
Stk.5
Endelig dagsorden udsendes til hvert enkelt medlem senest 8 dage før mødet.
Stk.6
Spørgsmål, der ikke er optaget på dagsordenen, kan ikke sættes under afstemning.
Stk.7
På den ordinære generalforsamling skal følgende punkter behandles:
1. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsens beretning om det forløbne år.
3. Aflæggelse af regnskab, underskrevet af revisor og bestyrelsen.
4. Rettidigt indkomne forslag fra medlemmerne.
5. Vedtagelse af budget og fastsættelse af bidrag og evt. indskud.
6. Valg af formand/næstformand.
7. Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer.
8. Valg af revisor og revisorsuppleant.
9. Eventuelt.
§15
Stk.l
Ekstraordinær generalforsamling, der indkaldes på samme måde og med samme varsel som den ordinære, afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt eller efter skriftlig begæring herom til bestyrelsen af mindst 5 af foreningens medlemmer, der ikke er i restance til foreningen. I begæringen skal dagsordenen for den ekstraordinære generalforsamling angives.
Stk.2
Når begæring om afholdelse af ekstraordinær generalforsamling er indgivet til bestyrelsen, skal generalforsamlingen afholdes inden 6 uger efter dennes modtagelse, idet juli måned dog ikke medregnes.
§16
Stk.l
Generalforsamlingen vælger en dirigent, der på generalforsamlingen afgør alle tvivlsspørgsmål vedrørende sagernes behandlingsmåde og stemmeafgivningen. Dirigenten må ikke være medlem af bestyrelsen, revisor eller revisorsuppleant for foreningen.
Stk.2
Afstemningen sker ved håndsoprækning, medmindre et enkelt medlem eller dirigenten bestemmer, at afstemningen, skal være skriftlig.
Stk.3
Stemmeafgivningen kan ske ved skriftlig fuldmagt til et andet medlem. Intet medlem kan dog afgive stemme i henhold til mere end to fuldmagter.
Stk.4
Beslutninger på generalforsamlingen træffes ved simpelt flertal, medmindre vedtægten bestemmer andet. Ved stemmelighed bortfalder forslaget.
Stk.5
Over det på generalforsamlingen passerede, skal der udarbejdes et referat, der underskrives af dirigenten og formanden, hvorefter den har fuld beviskraft i enhver henseende.
Stk.6
Senest en måned efter generalforsamlingens afholdelse udsendes referatet af bestyrelsen til hvert enkelt medlem.
§17
Når der på generalforsamlingen er truffet gyldig beslutning om forhold af fælles interesse, er bestyrelsen bemyndiget til at underskrive for foreningens medlemmer i ethvert forhold, der er nødvendigt til gennemførelse af gereralforsamlingens beslutning.
§18
Stk.l
Bestyrelsen består af 5 medlemmer, formand, næstformand, kasserer, sekretær samt menig medlem, der vælges af generalforsamlingen.
Derudover vælges der 1 suppleant. Der skal træde ind i bestyrelsen ved fraflytning eller lignende.
Formanden vælges direkte på generalforsamlingen. De øvrige medlemmer af bestyrelsen konstituerer sig umiddelbart efter generalforsamlingen.
Stk.2
Bestyrelsen vælges for to år af gangen. Dog således at 2 bestyrelsesmedlemmer er på valg efter 1 år.
Stk.3
Bestyrelseshverv er ulønnet, medmindre generalforsamlingen bestemmer andet.
§19
Stk.l
Bestyrelsen har den daglige ledelse af’ foreningens virksomhed, herunder drift og vedligeholdelse af fællesanlæg, og udøver de administrative beføjelser, som er henlagt til foreningen.
Stk.2
Bestyrelsen afholder møde, så ofte formanden eller to af bestyrelsesmedlemmerne finder det nødvendigt.
Stk.3
Over det under forhandlingerne passerede føres referat, der skal underskrives af bestyrelsen og udsendes til samtlige medlemmer.
Stk.4
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer giver møde.
Stk.5.
Bestyrelsens beslutning træffes ved stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Stk.6
Kasserer skal være kautionsforsikret. Udgifterne hertil afholdes af foreningen.
Stk.7
Bestyrelsen kan til løsning af specielle opgaver nedsætte udvalg, der kan bestå af foreningens medlemmer uden for bestyrelsen. Dog skal udvalgsformanden altid være et bestyrelsesmedlem.
§20
Foreningen tegnes over for tredjemand af et flertal af bestyrelsen eller af formanden og et bestyrelses-medlem i foreningen.
Kap. 6. Regnskab og revision
§21
Stk.l
Foreningens regnskabsår er kalenderåret. Første, regnskabsår dog fra foreningens stiftelse og til 31. december samme år.
Stk.2
Generalforsamlingen vælger en revisor og en revisorsuppleant skiftevis for 2 år af gangen. Genvalg kan finde sted.
Stk.3
Regnskabet tilstilles revisoren inden udgangen af februar.
§22
Stk.l
Medlemmernes indbetalinger foretages til det sted, som angives af bestyrelsen eller generalforsamlingen. Foreningens midler indsættes i bank eller sparekasse i foreningens navn. Bestyrelsen må ikke investere foreningens midler i spekulationsøjemed.
Stk.2
Den kontante kassebeholdning må ikke overstige kr. 500,-
Kap. 7. Forskellige bestemmelser
§23
Fremkommer der spørgsmål, hvorom denne vedtægt intet foreskriver, er bestyrelsen pligtig efter bedste evne og overbevisning at afgøre og løse disse, men skal dog fremlægge sagen til medlemmernes godkendelse ved førstkommende generalforsamling. I særdeles vigtige anliggender skal bestyrelsen indkalde til ekstraordinær generalforsamling.
§24
Stk.l
Generalforsamlingens beslutning om ændring af foreningens vedtægter kræver 2/3 majoritet blandt de på generalforsamling fremmødte medlemmer, som dog mindst skal udgøre halvdelen af foreninges medlemmer.
Stk.2
Er det fornødne antal medlemmer ikke til stede, men mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget, indkaldes ny generalforsamling, der skal afholdes inden en måned. På denne generalforsamling kan forslaget vedtages, når mindst 2/3 af de afgivne stemmer, uden hensyn til antallet af fremmødte, er for forslaget.
Stk.3
Ændring af foreningens vedtægt kræver byrådets samtykke.
§25
Omkostningerne til foreningens stiftelse afholdes af foreningen.
Således vedtaget på generalforsamlingen den 15/05-17.