Fart og bomme – 2015

Status efter brev af 2015.09.03

Som det er de fleste medlemmer bekendt, har bestyrelsen rettet henvendelse til Næstved Kommune, Holsted skole, Politiet og Fæles foreningen for Musikbyen i to sager.

  1. Problemer med hastighed på stamvejen, overholdelse af højre vigepligten og manglende agtpågivenhed når skoleeleverne krydser stamvejen. Problemer som Grundejerforeningen ikke kan gøre meget ved.
  2. Den anden sag er Grundejerforeningen og Næstved Kommunes. Det er en generalforsamlingsbeslutning om, at sætte bomme op, så knallerter og cykler ikke fræser op på fortov og kører i den forkerte side af vejen.

Status er følgende:

Sag nr. 1:
Syd og Vestsjællands politi har skrevet tilbage og fortalt at de ikke har noget at gøre med sagen. De henviser til Næstved Kommune som er vejmyndighed.

Der er bestilt en fartkontrol på deres hjemme side tilbage i maj måned og de har ikke tænkt sig at gøre yderligere.Holsted skole har slet ikke reageret på vores henvendelse.

Næstved Kommune svarede først, at vi selv skal betale for vejbump og at vi sikkert ikke ville kunne få lov til at lave fartdæmpende foranstaltninger.

Efter at nedenstående har belært kommunen om ejerskab, skøder og ansvar i Musikbyen, er Næstved Kommune af den overbevisning, at ansvaret ligger hos Fællesforeningen og de afventer et udspil fra Fællesforeningen og at dette udspil vil komme med i den pakke af projekter, som Næstved Kommune en gang om året skal prioriterer i.

Formanden for Fællesforeningen hedder Lars Frimann og kan træffes på 21 22 42 34, hvis man ønsker at lægge lidt pres på, at der skal ske noget : )Bestyrelsen afventer et udspil fra Fællesforeningen og kan kun opfordre til, at kontakte politiet, hvis man oplever uansvarlige billister i området.

Sag nr. 2:
Sagen om opsætning af cykelbomme har ligget stille i et stykke tid. Den medarbejder som vi har skrevet med i Center for Trafik og Ejendomme har ikke svaret på henvendelser og rykkere. Vi har klaget og rejst sagen igen overfor Center for Trafik og Ejendomme og har modtaget en bekræftelses mail og udsigt til et svar, snarest muligt.Bestyrelsen afventer svar fra Næstved Kommune inden vi begynder fortsætter projektet.

Vi beklager, at relevante interessenter øjensynligt ikke ser med samme alvor som beboerne i Sløjfen.
På bestyrelsens vegne
Henning Mørck

Til Næstved Kommune, Syd og Lolland Falsters Politi, Holsted Skole og Fælles Foreningen for Musikbyen

På vegne af bestyrelsen i Grundejerforeningen Sløjfen henvender jeg mig til jer, med en stærk bekymring for trafikforholdene på stamvejen H C Lumbyes vej.Bekymringen skyldes henvendelser fra  beboere, der ofte er vidner til farlige situationer med skolebørn og billister, der ikke kender eller forstår reglerne for højre vigepligt.

H C Lumbyes vej har en række strækninger, hvor man som billist kan komme højt op i fart. Det gælder ikke mindst det sidste stykke fra H C Lumbyes vej nr. 92 op mod Holsted alle.

Den høje hastighed, kombineret med et ” knæk ” midt på vejen, skaber farlige situationer med risiko for sammenstød, da mange ikke har kendskab til højre vigepligten eller tænker, at de ikke gælder på H C Lumbyes vej, når billisterne skal ind og ud fra ” sløjferne ”.

Værre er det, at de mange skolebørn der kører ind i området fra Fensmarksvej og krydser H C Lumbyes vej heller ikke kender reglerne og beboerne på denne del af vejen, kan berette om mange situationer, hvor det kun er held, at der ikke er kørt et barn ned.

Bestyrelsen er bekymret for, at der vil ske en alvorlig ulykke og vil med denne henvendelse råbe vagt i gevær overfor de interessenter, der har en mulighed for at ændre på tingenes tilstand INDEN det går galt.

Grundejerforeningen Sløjfen har foreslået vejbump, ophævelse af højre vigepligt, hajtænder eller skiltning om højre vigepligt som redskaber til en mere trafiksikker stamvej. Vi mener at en sænkning af farten og hajtænder ved ” terrassen ” også kan beskytte børnene mod at blive kørt ned, når de krydser H C Lumbyes vej

Bestyrelsen skal opfordre skolen til at drøfte beboernes og bestyrelsens bekymring om trafiksikkerheden på skolevejen med forældre og børn på Holsted skole.Bestyrelsen har via politiet hjemmeside anmodet om en trafikkontrol og vi har rettet henvendelse til Næstved Kommune og gjort opmærksom på et andet problem, med skolebørn der cykler på fortove og i venstre side af vejen , ned gennem ” sløjferne ” på H C Lumbyes vej.

Da det ligger ude af grundejerforeningens hænder at løse disse problemer, skal vi meget kraftigt opfordre til, at man hurtigst skrider til handling – inden vi risikerer en alvorlig ulykke,

Med venlig hilsen
Formand
Henning Mørck
Grundejerforeningen Sløjfen