Søndag d. 11. juni 2023
Deltagere: Lars nr.143, Preben nr.102, Peter og Sanne nr. 115, Jette nr. 93, Henning og Karen nr.108, Frode og Annelise nr. 106, Jesper og Karina nr. 98, Leif nr. 121, Bente og Willy nr. 125, Vibeke nr.99
1. Valg af dirigent
Frode Laursen nr. 106. Der er ingen fuldmagter indkomme
2. Bestyrelsens beretning
Velkommen til generalforsamlingen
Efter et par “ turbulente år “ med fjernvarme ønsker, og renovering af vejene på Sløjfen, er vi nu tilbage ved udgangspunktet og alt er som det har været de sidste mange år. Myndighederne har nu bestemt, at Musikbyen er egnet til at blive tilbudt fjernvarme, men at andre områder er bedre egnet, og ingen kan sætte tid og sted på beslutningen. Næstved Kommune har forespurgt, om Grundejerforeningen stadig ønsker vejene i stand sat. Det har vi takket nej tak til af flere årsager. Det giver ingen mening at sætte vejene i stand, hvis der skal graves fjernvarme ned, og priserne for materiale, er historisk dyre efter Putins overfald på Ukraine. Foreningen har brugt noget af sin formue på, at få rettet de værste sætningsskader på fortove, og på beskæring af vejtræer mm. Desværre har vores dygtige have / vej mand valgt at lukke sit lille firma, men vi er superglade for det arbejde Ebsen Multi service præsterede til glæde for foreningen og beboerne – Tak til Kjeld:).
Sløjfen har overtaget kasserer posten i Fællesforeningen og da Sløjfen også stiller med den kritiske revisor, kan vi glæde os over den store tillid, de øvrige beboere i Musikbyen viser Sløjfen.
Bestyrelsen har bemærket, at en privat person havde sat et lille hjemmelavet skilt op, med husk din højre vigepligt. Skiltet har fået en stor positiv respons og bestyrelsen har drøftet, om vi skal stille med et forslag til Fællesforeningen, om et permanent “ husk din højre vigepligt“ skilt. Pbv Hm.
Der var spørgsmål angående højre vigepligt. Da det er stamvejen det omhandler, er det Fællesforeningen der skal opsætte skilte, men ellers gør Sløjfen det, da vi ikke ønsker der sker ulykker.
3. Regnskab
Kasserer Preben Iversen fremlægger regnskabet.
4. Indkomne forslag
Ingen
5. Budget og fastsættelse af bidrag
Kasserer Preben Iversen fremlægger budget for 2024. Bidreg bliver 850 kr.
6. Valg til bestyrelsen
bestyrelsesmedlem Vibeke Andersen nr. 99 genvælges
bestyrelsesmedlem Peter Bøving nr. 115 genvælges
7. Valg af revisor
Leif Alfredsen nr. 121 genvælges
8. Eventuelt
Et træ ved nr. 125 er gået ud og skal genplantes. Bestyrelsen arbejder på løsning, hvor det ny havefirma tager sag af dette.