Svar til Næstved Kommune
Kære Per Carl Madsen, Næstved Kommune
Bestyrelsen for Grundejerforeningen ønsker ikke, at Næstved Kommune påbegynder det planlagte asfalt arbejde.
Den aktuelle økonomiske situation i samfundet, med høje priser på energi og byggematerialer inkl. asfalt, gør en udskydelse nødvendig. Hvilket det uacceptable dyre tilbud også understreger.
Grundejerforeninger mener tillige, at arbejdet ikke skal sættes igang, før der er etableret fjernvarme i området , da sådan et projekt vil ødelægge den nye asfalt.
På foreningens vegne
Henning Mørck
Formand
Mail fra Næstved Kommune
Den 20. sep. 2022 kl. 10.21 skrev Per Carl Madsen
Hej Henning
Indsigelserne over kommunens afsigelse af en vejkendelsen på vejene i grundejerforeningen Sløjfen, er nu færdigbehandlet hos Vejdirektoratet.
Resultatet blev at kommunen fik medhold, og at kendelsen følger vejlovens regler.
Udførelsen af det omhandlende asfaltarbejde kan således opstarte.
Asfaltfirmaet Munck, afgav den 05-03-2021 et tilbud på arbejdets udførelse, men har p.g.a. den nuværende krise i samfundet, trukket sine tilbud tilbage.
Centret har efterfølgende modtaget et nyt tilbud fra Munck med dagsprisen d. 14-09-2022 på 790.412,50 kr. incl.moms. Altså en voldsom stigning på asfalt.
Centret skal således anmode grundejerforeningen om at beslutte sig for om arbejdet skal udføres nu. Alternativt kan I vurdere om arbejdet skal medtages i kommunens nye budrunde i foråret, selvom prisen med sikkerhed ikke vil blive lige så billig som første bud fra Munck, som var meget billigt.
Kendelsen og udgiftsfordelingen bliver altså fasthold, men prisen vil blive ændret afhængig af hvilke tilbudspriser der kommer ind. Dette ligger endnu ikke fast da beslutningen er jeres.
Vi kan desværre ikke gøre noget ved prisen, men kontakt mig hvis du er i tvivl om hvad jeg mener.
Venlig hilsen
Per Carl Madsen
Ingeniør
Næstved Kommune
Center for Teknik og Miljø
Team Trafik